Til forsiden
Bookmark and Share

PTSD

Camilla - Afsluttede PTSD med telefoncoaching
Her kan du høre en oplevelse fra en ung kvinde på 23 år der har fået et personligt gennembrud efter at have levet med diagnosen PTSD (post traumatisk stress syndrom) i flere år. 
Lyt her (2 min og 43 sek):

Afspil lydfil 

Lise Ringsing – Mor til traumatiseret soldat og selv diagnosticeret med PTSD
Jeg kontaktede Karsten Schiøtz, da jeg ikke følte at psykologhjælp var nok til at hjælpe hverken min søn eller jeg på fode igen, efter min søns udsendelse.  Jeg havde fået Karstens navn via en kontakt i Forsvaret. Da jeg først kontaktede Karsten, vidste jeg intet om Core Dynamics teknikken, men mente det var værd at prøve – jeg var parat til at afprøve alle muligheder.

Det har nu resulteret i, at både min søn og jeg har fået telefon-konsultationer hos Karsten. Blot et par telefon-konsultationer har givet et helt FANTASTISK resultat. For mit eget vedkommende kan jeg fortælle, at før jeg startede hos Karsten kunne jeg absolut ikke se mig selv på arbejdsmarkedet igen. I hvert fald ikke før om lang lang tid. Jeg var konstant bekymret for fremtiden, og for hvorledes jeg skulle kunne blive i mit hus uden anden indtægt end sygedagpenge.  Jeg havde ikke overskud til noget som helst – hverken socialt eller huslige pligter herhjemme. Jeg magtede i perioder kun at komme i bad og så sidde i sofaen og se tv resten af dagen, og jeg længtes bare efter at det skulle blive ved den tid, hvor jeg kunne ”tillade” mig at gå i seng. Jeg var parnoid. Jeg var konstant bekymret for min søn, da jeg fornemmede at han måske ville få psykiske efter reaktioner efter udsendelse. Med andre ord: Jeg kunne overhovedet ikke se, at, der var noget som helst lys for enden af tunnelen.

Efter at jeg har haft blot få konsultationer med Karsten, har jeg, foretaget en total 180 graders vending. Jeg føler, at jeg snart kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har en følelse af lettelse. Jeg er glad igen (som jeg normalt er af natur). Jeg ved, at jeg nok skal få det økonomiske til at hænge sammen på den ene eller den anden måde. Jeg orker socialt selskab. Jeg føler mig ikke længere paranoid, når jeg er ude blandt andre mennesker, kører bil eller er ude at handle. I det hele taget ser jeg igen lyst på tilværelsen.  Disse konsultationer har gjort, at jeg nu langt om længe kan se lys for enden af tunnelen.

Efter 3 telefon-konsultationer af 1 time er jeg ved at være helt ovenpå igen. Som det vist tydeligt fremgår af ovenstående, kan man godt sige, at jeg er et lysende eksempel på den positive effekt denne teknik har.

Thor, Soldat med PTSD – Lise fortæller dette om sin søn:
Jeg er mor til Thor, der er soldat der har været udsendt til Armadillo, Afghanistan af den Kongelige Livgarde, og Thor er fortsat ansat i Forsvaret. Thor var under sin udsendelse, i rigtig mange ildkampe/følinger og har set sine kammerater blive dræbt. Æret være deres minde. Han kom hjem i år (2010). Bortset fra enkelte ret voldsomme vredesudbrud, hvor jeg rent faktisk blev bange for ham, havde han det nogenlunde i de første tre måneder.

Men umiddelbart efter den endelige afskedsparade på Høvelte Kaserne i år, gik Thor ned med et brag. Han havde alle de klassiske tegn på PTSD: Mareridt, flashbacks, ticks , kunne ikke holde kroppen i ro, smed sig i refleks på  jorden (lige meget hvor) ved uventede brag, lukkede sig inde med nedrullede gardiner o.s.v.

Han er p.t. langtidssygemeldt. Kort efter Thor først havde talt med Karsten, var jeg sammen med ham til en familie- fødselsdag, og jeg var selvfølgelig meget spændt på at se ham og se hvordan han havde det! Det var fantastisk at se ham. Han var SÅ rolig, afslappet, glad og snakkesalig overfor alle og så dejlig kærlig overfor mig. Det var bare så pragtfuldt – min søn er tilbage!

Han udviste ingen tegn på PTDS, og vi fik alle sammen grinet, fyret en masse jokes af og fik snakket. Efter 4 telefon-konsultationer af 1 time ser Thor nu igen lyst på fremtiden, og han er allerede klar til indenfor kort tid, at starte med at arbejde som soldat igen. Thor kan nu fortælle om og huske situationer og alvorlige oplevelser fra sin udstationering, han reagerer ikke på høje pludselige lyde og er nu udadvendt og imødekommende overfor andre. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det der virkelig har fået min søns hverdag til atter at fungere normalt er de konsultationer, han har haft ved Karsten.

Jeg er selv meget positivt overrasket over, at disse resultater kan opnås så hurtigt og enkelt. Ikke mindst kan soldaterne selv lære teknikken og derved hjælpe hinanden, i tilfælde af behovet opstår på en mission. Teknikken er i mine øjne unik og kan hjælpe utroligt mange mennesker!

Tilmeld nyhedsbrev
Email:
Dansk   
Copyright Coach2Manage